Om Arkivet

Gem jeres minder

I de ”go’e gamle” dage – og det vil i den her forbindelse sige før fjernsynets tid og måske også før radioens tid, da hyggede man sig om aftenen med at fortælle historier om familien og om små og store begivenheder. Det var tit de gamle i familien, bedstefar eller bedstemor, som fortalte.
Men sådan er det ikke mere, om aftenen er familien spredt for alle vinde, de unge sidder med deres I-pad, eller er på besøg hos venner. Mor og far har travlt med at hente og bringe børnene fra det ene til det andet, og bedsteforældrene går til seniordans eller er på kursus, hvor de lærer at sende SMS eller E-mail.
Så ingen fortæller historier mere. Derfor er det vigtigt, at vi ikke smider de gamle papirer eller billeder væk. Aflever det på arkivet, og lad arkivet opbevare det, så kan det altid findes frem igen. Mange gamle og værdifulde ting forsvinder, især når der skal ryddes op efter et dødsfald, så tænk på arkivet inden I smider tingene væk.
Hvis man har gamle ting, som man ikke er interesseret i. at alle og enhver skal have adgang til at se, så kan man sætte en klausul på, så det f.eks. ikke må offentliggøres før om et vist antal år.

Har i noget at gøre med bestyrelsesprotokoller, så husk, at alle protokoller, som ikke er i brug, de hører hjemme på lokalarkivet.

 

På Lokalarkivet for Sdr. Felding, Sandet og Stakroge kan du finde mange spændende historier. Vi har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, film, kort, kirkebøger mm., som belyser egenes historie og udvikling. Her kan man bl.a. finde informationer om områdets huse, gårde og slægter, fiskeri, egnens erhvervliv og meget mere.

Interessere du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.

Lokalarkivets dækningsområder er Ilderhede og Sdr. Felding sogne i den tidligere Sdr. Felding kommune.

Vel mødt på arkivet.

Du kan også søge i alle billeder og registeringer, som vi har fået registret, ved at besøge siden Arkiv.dk.