Om Nørrelandet

Nørrelandet var en del af Sdr. Felding sogn frem til kommunesammenlægningerne, først med Assing og Skarrild til Aaskov kommune i det tidligere Ringkøbing amt i Hammerum herred. I dag er Nørrelandet en del af Herning kommune og region Midtjylland.
Skjern Å, som løber fra øst mod vest, deler sognet i to ejerlav – Nørrelandet og Sønderlandet. Nørrelandet er den sydligste del af Skovbjerg Bakkeø, som ligger mellem Storåen og Skjern Å, og er den største af de vestjyske bakkeøer. Bakkeøerne er gamle bakkede moræneområder fra næstsidste istid, omgivet af hedesletter fra sidste istid, og er de ældste landskaber i Danmark.

På bakkeøerne ligger den bedste jord, vel findes der også her hede og mager jord, men nogle steder f.eks. i Gammelmark, Drongstrup og Overtarp er der lerunderlag, og disse steder har været under kultur langt tilbage i tiden.

Herning Museum og Nationalmuseets mange udgravninger viser, at området har været beboet helt tilbage til Jægerstenalderen; men der kom først rigtig gang i udviklingen på landet efter de store landbrugsreformer, da landmændene blev selvejere.

Den middelalderlige måde at udnytte jorden på ændrede sig i Europa i løbet af den sidste halvdel af det 18. århundrede i og med de landbrugsreformer, som ændrede dyrkningsbetingelserne fra slutningen af 1700-tallet og ind i begyndelsen af 1800-tallet. Forandringerne gik blandt andet ud på, at man samlede mindre jordstykker, som var blevet opdelt ved mange generationers arveskifte, sådan at hver gård fik færre men større agre. Dertil kom udskiftningen af landsbyernes fællesdyrkning, der tildelte hver gård et samlet jordtilliggende. Og endelig kom fæsteafløsningen til at betyde, at hver bonde blev herre over egen jord.

I 1879 købte  August Frederiksen Engholm. Han kaldtes løjtnant Frederiksen og var søn af Frederik Nielsen, Østerbjerge og bror til Anders Frederiksen, Ilderhede. og svoger til Eske Pedersen på Færgebo.

August Frederiksen var en driftig mand. Han var med til at oprette landboforeningen.

I 1872 var Skjern Å Nørrekanal anlagt. Dalgaskanalen bliver den også kaldt, fordi det var Enrico Dalgas, som var foregangsmanden, da den skulle anlægges.

Kanalen var en stor fordel for de landmænd, som nu kunne komme til at overrisle deres marker. Hidtil havde de levet af deres egen produktion. De var selvforsynende med mælk, korn og kød; nu blev de i stand til at holde flere køer, og de producerede mere mælk end de selv kunne bruge. August Frederiksen startede så sit eget mejeri i 1884, det overgik i 1889 til et andelsmejeri.
I 1909 blev der bygget et nyt andelsmejeri, som i dag er tømrerværksted.

Kanalen og mejeriet er første trin i udviklingen i Sdr. Felding.

Næste trin sker i 1918, hvor jernbanen fra Kolding til Troldhede bliver indviet. Denne bane fik stor betydning for landmændene. Det var nu meget lettere at få transporteret korn, foderstoffer og gødning, og ret hurtigt bliver der da også oprettet en foderstofforretning.

Stor betydning fik banen også til transport af tørv og brunkul.

Tredje trin i udviklingen af Sdr. Felding til en industriby sker i 1937, hvor Rich. Nielsen flytter til Sdr. Felding og i løbet af nogle få år starter byens to største virksomheder og dermed sætter gang i boligbyggeriet.